Leder du efter nye gardiner til din bolig? Så er det væsentligt, at du sætter dig grundigt ind i dine muligheder, før du vælger. Der findes mange forskellige gardiner, og de har alle forskellige fordele og ulemper. Herunder får du en introduktion til tre typer af gardiner, som du bør kende til.

Foldegardiner

Foldegardiner er en tidløs løsning, som egner sig perfekt til det stilrene, moderne og minimalistiske hjem. Der er stor variation i forhold til foldernes størrelse, men de passer perfekt til mellemstore vinduer, hvor det er muligt at se de flotte folder, som gerne må hænge en smule ned, når gardinet er oppe.

Foldegardiner har typisk den sidste fold hængende nede, og det giver et elegant look, hvor gardinet er en integreret del af indretningen. De er både gode til stuen, soveværelset, børneværelset og kontoret. Du kan kontakte et professionelt gardinfirma (eksempelvis https://gardinmageren.dk), hvis du vil have hjælp til at vælge det rigtige.

Rullegardiner

Rullegardiner minder på mange områder om foldegardiner, men alligevel er der en væsentlig forskel. Et rullegardin bliver nemlig ikke hejst op i folder, men bliver i stedet rullet om gardinstangen. Du kan vælge mellem mange forskellige modeller, og det kan næsten hejses helt op.

Dermed opnår du fuldt udsyn gennem vinduet. Hvis du ikke er så meget til, at man kan se gardinerne i dagtimerne, så er et rullegardin en god løsning, fordi du kan gemme det af vejen, når der ikke er behov for at kunne se gardinerne. Rullegardinet fylder nemlig minimalt, når det er rullet op.

Persienner

Persienner er det perfekte valg, hvis du vil have en moderne og stilren gardinløsning. Med persienner kan du få udsyn gennem vinduet, samtidig med at det er vanskeligt at kigge ind ude fra. Den smarte vippefunktion gør det muligt at justere lysindfald, samt hvor meget udefrakommende blikke skal kunne se.

Persienner er en populære gardintype, og du kan vælge mellem mange forskellige modeller. Du kan eksempelvis vælge at have det helt eller halvt oppe eller nede. Samtidig kan du justere persiennerne, så du selv bestemmer, hvor meget lys du vil have ind gennem vinduet, og de kan bruges de fleste steder i hjemmet.

Læs om flere typer af gardiner her.